Assens Provsti  
 
baago.jpg
holevad.jpg
broholm.jpg
aarup.jpg
turup.jpg
rorup.jpg
tommerup.jpg
brylle.jpg
sandager.jpg
vedtofte.jpg
skydebjerg.jpg
orte.jpg
assens.jpg
vissenbjerg.jpg
sollested.jpg
flemlose.jpg
sonderby.jpg
helnas.jpg
orsted.jpg
dreslette.jpg
karum.jpg
barlose.jpg
haarby.jpg
kong.jpg
glamsbjerg.jpg
verninge.jpg
kerte.jpg
soby.jpg
gamtofte.jpg
 
   
     
   
 

Arkiv

 

Ole Hyldegaard

 Nyt kirkeår, nye opgaver, nye fora, nye muligheder - Adventshilsen

I modsætning til et kalenderår synes kirkeårets cirkulære rytme ingen ende at ville tage, men varer ”fra evighed til evighed”, sådan som gudstjenestens indledende og afsluttende kollekter understreger. Lige så snart det gamle år rinder ud, begynder derfor et nyt straks med de gammelkendte tekster, som nu har ventet et kirkeår på at komme i brug igen.

Også et nyt budgetår venter forude. Rammerne er sat, nogle midler er allerede båndlagt til faste driftsudgifter (løn m.m.) eller forestående anlægsarbejder, men der er dog stadig beløb, som i løbet af det kommende år er reserveret kirkens indhold og aktiviteter. Og at aktivitetstilbuddene er mangfoldige, kan man få et godt overblik over ved at besøge provstiets hjemmeside, hvor stadig flere sogne melder ind med arrangementer, der kan have interesse på tværs af pastoratgrænserne.

I slutningen af det gamle kirkeår kom Turup sogn og dermed Assens Provsti fra den ene dag til den anden på Danmarkskortet med en omtale i bl.a. Kristeligt Dagblad pga. en indsigelse imod planerne om at erstatte det nedslidte graverhus med et nyt og tidssvarende, samtidig med at der bliver ryddet op efter en ældre olieforurening. En nødvendighed, og med en løbende dialog mellem kommune, menighedsråd og provsti forventer vi, at et nyt graverhus står klar til ibrugtagning næste år, sådan som der også er budgetteret efter.

Selv om kirkegårdstaksterne nu er fastlagt og meldt ud, vil der fortsat være fokus på kirkegårdsdriften, herunder mere hensigtsmæssige og plejevenlige omlægninger. Da omlægninger er en langstrakt proces pga. fredningsperioder, anbefaler provstiudvalget, at menighedsrådene kun får udarbejdet, det der hedder en råskitse, der kan gøres for omkring kr. 25.000 ex. moms, frem for detailprojekter, fordi erfaringen viser, at projekter med en rækkevidde på 80-100 år ofte vil undergå senere tilpasninger.

 

 

 

 

 

     
     

Se tidligere indlæg >>

   
           

Kære menighedsråd og præster i Assens Provsti

 

Ole Hyldegaard HansenSommeren går på hæld, et efterår med mange kirkelige aktiviteter og tilbud rundt om i provstiets sogne rulles ud i kirkeblade, lokalaviser og på hjemmesider.

 

For menighedsrådenes vedkommende er det også en spændende og vigtig tid. Snart udmeldes de endelige budgetter for sognene, der dækker næste års udgifter.

 

Med det nyligt afholdte budgetsamråd var det et år siden, jeg tiltrådte som provst i Assens Provsti.

 

Året har været præget af forskellige nye reformer. Fra politisk hold har et ministerielt nedsat udvalg arbejdet med forslag til en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for Folkekirken. Et arbejde der i april udmøntede sig i Betænkning 1544 om Folkekirkens Styre. I den efterfølgende høringsfase valgte flere menighedsråd i provstiet samt provstiudvalget at afgive høringssvar, hvor der blev udtrykt en vis skepsis over for tanken om et Folkekirkens Fællesudvalg, der sammen med et lovfæstet bispekollegium, skulle have indflydelse på Folkekirkens økonomi og indre anliggender. Hvad arbejdet ender med, vil efterårets politiske forhandlinger formentlig afdække.

 

Også en ny skolereform med flere timer på alle klassetrin kom til at fylde rundt om i landets provstier. Også i Assens, hvor foråret gik med forhandlinger mellem skoleforvaltning, skoleledere, præsterepræsentanter og provst. Den fælles udfordring var, at trods undervisningsministerens udtrykkelige understregning af, at intet var ændret ift. tidligere, hvad angik konfirmationsforberedelsen i skoletiden, så føltes det alligevel fra både kirke og skoles side, som om forberedelsestimerne var blevet glemt i oplægget.

Takket være en positiv tilgang og gensidig forståelse fra begge sider lykkedes det imidlertid at nå frem til aftaler alle steder i provstiet, på nær en enkel skole, hvor det blev kommunalpolitikerne, der måtte beslutte, hvornår undervisningen skulle indplaceres. Det ansvar tager politikerne naturligvis på sig, men alligevel er det beklageligt for alle parter, at det ikke var muligt at nå til lokal enighed også her.

 

Kirke og skole har som institutioner en lang fælles fortid sammen som samfundsbærende kulturinstitutioner i befolkningen, hvilket forstavelsen ”folke-” ved begge institutioner indikerer. Og rundt omkring i provstiet foregår der ud over konfirmationsforberedelsen også mange andre gode samarbejder mellem skole og kirke til fælles gavn og berigelse. Og med den nye skolereforms formålsbestemmelse om større åbenhed og samarbejde med det omgivende samfund, ligger der også her en yderligere mulighed.

 

Som det allernyeste har stiftet indbudt provstiets menighedsråd og præster til en åben strukturproces, hvor der bliver mulighed for at gennemgå provstiet. Tanken er, at alle – både menighedsråd og præster – skal byde ind og bringe ting til torvs, der måske kun er kendt lokalt, men kan være gavnligt at vide for alle.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flere menighedsråd har i det forgangne år haft udskiftninger i kirkegårdspersonalet af forskellige årsager. Et sårbart område, fordi manglende pleje og vedligeholdelse hurtigt lader sig aflæse på kirkegårdene, og naturligt presser menighedsrådene til at reagere. Ved vakancer kunne det måske være værd at overveje personalekonstruktionen f.eks. om der nogle steder måske med fordel ressourcemæssigt kunne samarbejdes på tværs af sognegrænserne.

I den igangsatte strukturproces for Assens Provsti, der hidtil er blevet mødt af alt fra skepsis til anerkendelse, men generelt stor usikkerhed, lægges der også op til, at der i den videre proces skal arbejdes på tværs af sognegrænserne i de arbejdsgrupper, der skal træde i kraft i begyndelsen af det nye år. Et arbejde som biskoppen og jeg har store forventninger til, fordi den løbende drøftelse og gensidige inspiration kan kaste tanker af sig, der er vigtige for, at rammerne for det fremtidige kirkeliv rundt om i provstiet kan fastlægges på det bedst kvalificerede grundlag.

I 2014 har der været kurser for regnskabsførere, hvilket bl.a. har medført et betydeligt fald i revisionsbemærkningerne til regnskabet for 2013 ift. 2012, hvilket er meget glædeligt. På samme vis fornemmer jeg, at både gravere og menighedsrådsformænd har været glade for initiativet med erfamøder på provstiplan. For igen fremmer dialogen ofte den indbyrdes forståelse.

I 2015 bliver det provstiudvalgets tur til at samles i et nyt mødeforum. I januar mødes provstiudvalgene fra Bogense, Middelfart og Assens, foranlediget af biskoppens ønsker om at styrke den folkekirkelige skoletjeneste på Fyn. Hidtil har der kun eksisteret én, og det er i Odense-provstierne. I år blev den nye præst i Vester Hæsinge og Sandholts Lyndelse ansat til at skulle bruge 50 % af sin tid som teologisk medarbejder for den nyetablerede skole-kirketjeneste i Svendborg og Faaborg-Midtfyn provstier, og i øjeblikket er en tilsvarende stilling i Skamby-Søndersø opslået med henblik på skole-kirketjeneste i Assens, Middelfart og Bogense Provstier. Begge steder skal præsterne arbejde sammen med en pædagogisk medarbejder, så de i fællesskab kan udarbejde kirkelige undervisningstilbud og materialer til folke- og friskolerne i lokalområdet.

Senere på året mødes de samme tre provstiudvalg med udvalgene fra Faaborg-Midtfyn til en erfa-dag med mulighed for gensidig orientering og inspiration ud fra aktuelle fokusområder.  

2014 har budt på mange store oplevelser og opgaver, nye venter forude i 2015, bl.a. arbejdes der på et nyt fællesprojekt som afløser for salmemaraton, ligesom de første tanker er gjort i forhold til, hvordan vi rundt om i Assens Provsti kan være med til at markere 500-års jubilæet for Reformationen i 2017.

Dejligt at kirkelivet i provstiet ikke står stille, men fortsat er i bevægelse.

Jeg vil derfor slutte med en varm tak for godt samarbejde i 2014 og ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår.

 

Med venlig hilsen

 

Ole Hyldegaard Hansen

Provst, Assens Provsti

 

 

 

 

 

I præstegruppen er der mange ressourcer at trække på. Provstiudvalget håber derfor meget på præsternes hjælp, så et nyt fællesprojekt snart vil kunne sættes i søen som opfølgning på den succesfulde salmemaraton i provstiet, som blev afsluttet med næsten 100 menneskers deltagelse i Baagø Kirke og efterfølgende fællesspisning på Marcussens Hotel i Assens.

 

Provstiudvalget har afsat ekstra økonomiske ressourcer til styrkelse af det faglige og sociale fællesskab blandt præsterne med hjælp dels til det årlige konvent for fungerende og tidligere præster i provstiet med ledsagere, dels til en studietur til Wittenberg næste år for provstiets præster.

 

Et andet stort felt, som har optaget provstiet i foråret, er forarbejdet til at kunne udmelde kostbaserede priser på kirkegårdsdriften fra 2015.

Der har været nedsat et arbejdsudvalg, der har været afholdt møder for menighedsråd og for gravere om spørgsmålet. På baggrund af de tilbagemeldinger som udvalgsarbejdet har fået, valgte provstiet at udsende beregningsskemaer ud til alle sogne. En række menighedsråd har meldt tilbage, og disse beregninger vil nu indgå i det videre arbejde.

Det er en større øvelse, og da den er lovbestemt, kan vi ikke sidde den overhørig. Øvelsen går kort fortalt ud på at fastsætte langsigtede gennemsnitsomkostninger på gravstederne, dvs. 10,20,25 eller 30 år frem, hvor man hverken må sætte penge til eller tjene på vedligeholdelsen. Hvad koster tingene i dag og hvad koster de om 10, 20,25 eller 30 år? Gennemsnittet af priserne, det skal være vores takster fra 2015.

Provstiudvalget skal her i efteråret godkende det færdige udkast, så priserne kan blive meldt ud til menighedsrådene.

 

Nu hvor vi er ved den økonomiske side, så er der i provstiudvalget enighed om, at afbetaling af gæld og renter ikke i længden er en hensigtsmæssig del af det kirkelige liv i Assens Provsti. Derfor arbejdes der målrettet på at nedbringe provstiets samlede gæld, mens sognenes anlægsprojekter samtidig finansieres dels med egne opsparinger og dels med ligningsmidler. Projektet går ud på hurtigere at kunne realisere ønsker, end hvis sognene selv skal lægge mindre opsparinger til side over mange år, og i næste ombæring at få frigjort midler til nye kirkelige initiativer rundt om i sognene eller i fællesskab på provstiniveau.

Selv om der er et stykke vej endnu til et gældfrit Assens Provsti, så viser de nye budgettal for 2015 holdt op imod 2014, at vi er på rette vej. Gælden ser ud til at kunne nedbringes med ca. 11 millioner over de to regnskabsår. Det er dejligt at se, at ikke blot provstiudvalget kan se fordele ved denne fremgangsmåde, men også at der ude i sognene tænkes mange gode tanker og arbejdes med alternative løsninger på at sikre mere samarbejde, større fleksibilitet og bedre udnyttelse af ressourcerne. Så alt i alt synes jeg godt, at vi har lov til at være optimistiske på hele provstiets vegne, nu hvor vi går ind til en ny vintersæson med mange spændende kirkelige projekter ventende forude.

 

 

Med venlig hilsen

 

Ole Hyldegaard Hansen

Provst

 

     
     

Se tidligere indlæg >>

   
           
 

 

 

Assens, den 4. december 2013

 

 

Ole Nygaard Hansen ProvstKære menighedsråd og præster i Assens Provsti

 

Med advents komme så er mine første tre måneders virke som provst tilbagelagt, hvor jeg bl.a. har haft lejlighed til at være rundt og orientere mig i Assens Provstis geografi.

 

I samme periode har jeg nået rundt og bese samtlige provstiets kirker og besøge præsterne og høre om, hvordan det er at være præst, netop dér hvor de er, hvilket har været meget berigende.

 

 

 

Ved årets provstesyn, stifts- og provstidag samt personlige samtaler har jeg ligeledes haft mulighed for at høre, hvilke opgaver menighedsrådene aktuelt er optaget af.

 

Og den løbende samtale og kommunikation er rigtig vigtig i en tid, hvor samfundsøkonomien igennem flere år har strammet til, hvilket også mærkes inden for kirken og er forbundet med udfordringer. Også dette har provstiudvalget kunnet aflæse af henvendelserne fra menighedsrådene.

 

Den store øvelse fremadrettet bliver, hvordan vi får pengene til at strække til både ønsker om nybyggerier, reparationer, renoveringer, nye aktiviteter og afdrag på allerede optagne lån. Det sidste har vi taget lidt hul på ved at anvende midler fra mellemregningskontoen hos kommunen til at udbetale en række mindre lån i 2014.

 

Der er også blevet valgt et nyt provstiudvalg bestående af 8 folkevalgte medlemmer, en præsterepræsentant, provst og provstisekretær.

 

Udvalget har konstitueret sig med Søren Christian Bonde som formand og er allerede godt i funktion med stort gåpåmod i forhold til de forestående opgaver.

 

Provstiet prioriterer dialogen med menighedsrådene og en hurtig forretningsgang højt, og gerne medvirke til at styrke samtalen indbyrdes mellem menighedsrådene og personalegrupperne via kurser og erfa-møder. I begyndelsen af det nye år indbydes regnskabsførere/kasserere, formænd, gravere/kirkegårdsledere således til møder.

 

Men dialog, tilgængelighed og højt serviceniveau kræver ekstra ressourcer, derfor er det en styrkelse af provstiet, at det har været muligt at få provstisekretær Lene Winther Beck opnormeret til fuld tid pr. 1. december 2013.

 

På baggrund af de første erfaringer og indsigt i provstiet, ser jeg meget frem til et konstruktivt og positivt samarbejde i 2014 med tak for den fine imødekommenhed, som jeg har mødt.

 

Glædelig jul og godt nytår.

 

Venlig hilsen

Ole Hyldegaard Hansen

Provst 

     
     

 

Hvad vil vi som kirke?

 

Ole Nygaard Hansen ProvstFor 200 år siden boede der næsten 300 mennesker på Bågø. I dag er der ca. en snes fastboende, hvoraf fem (dvs. 25 %) sidder i menighedsrådet, idet øen siden 1861 har haft egen kirke og i dag er landets mindste sogn. Efter at kirkeministeren har fredet

ø-kirkerne i debatten om kirkelukninger, kunne menighedsrådet have valgt at lade stå til og lade som om intet var hændt. Det har man imidlertid ikke gjort. Menighedsrådet har i stedet konstruktivt gået ind i en omlægningsproces, så de kirkelige forhold i højere grad er tilpasset de faktiske forhold og behov ift. gudstjenester.

 

Bortset fra juleaften er kirken lukket ned i vinterhalvåret pga. høje oliepriser, mens der er regelmæssige gudstjenester i sommerhalvåret, hvor fritidshusejere og campister trækker øens folketal betydeligt op.  Menighedsrådet har tillige taget konsekvensen af befordringsudgifterne og tilpasset gudstjenestetidspunkterne efter de ordinære færgetider. Alt sammen for at optimere brugen af de midler, som sognet råder over, ved at nedbringe de løbende udgifter, fordi de har en kirke, som de er glade for, men som aktuelt trænger til en ”kærlig hånd”. Nogle vil kalde det sund fornuft, andre ”rettidig omhu”.

Eksemplet er naturligvis ikke blot af personlig interesse i min egenskab af sognepræst i Assens-Bågø pastorat, men også som provst i Assens provsti, hvor det ligger mig på sinde at være med til at sætte en positiv og konstruktiv dialog i gang imellem Provstiudvalg, Stift og de lokale menighedsråd om, hvordan vi med de forhåndenværende midler får de kirkelige forhold tilpasset bedst muligt til de faktiske forhold, strukturer og behov i dag, og ikke efter hvordan de var engang.

   Det er et spændende forhold, for det handler jo i bund og grund om, hvordan vi vil være kirke, og hvilke signaler vi sender til omverden med vores prioriteringer: prioritering mellem fortsat vedligeholdelse af nedlagte gravsteder, nyt perlegrus på kirkegården eller børnebibler til dåbsfamilierne, salmebøger til konfirmanderne og aktiviteter for menigheden. For prioriteringer er et vilkår vi ikke kommer uden om i dag, da de kirkelige midler i lighed med det øvrige samfunds midler ikke er ubegrænsede, men samtidig kan det også være en spændende proces, som provst og provstiudvalg gerne vil deltage i.

 

Måske kan man gå sammen om maskiner, personale og kirkelige aktiviteter. Måske vil det være godt at skele til kvadratmeterprisen uden for kirkens regi, når man går i gang med opførsel af nye sekundære bygninger, mens andre forhold kan gøre sig gældende, når det drejer sig om kirkerestaureringer og vedligeholdelse af fredede præstegårde.

 

Som provst håber jeg sammen med provstiudvalget at kunne medvirke til at brede den indbyrdes samtale, den gensidige inspiration og forståelse ud på tværs af sogne- og pastoratgrænser, hvilket meget gerne må afføde nye initiativer tilpasset de kirkelige behov i dag. Nogle vil som nævnt kalde det ”rettidig omhu”, andre ”sund fornuft”, men det kan også være udtryk for fælles erkendelse af, at vi er en del af en fælles folkekirke på provsti- og stiftsplan.

 

Ole Hyldegaard Hansen, Provst i Assens Provsti og sognepræst i Assens-Bågø pastorat

 

Foto: Amalie Hyldegaard Hansen

 

   
 

 

 

 
     
  Provstikontor: Østergade 64 -  5610 Assens – Telefon +45 24 91 23 77