Assens Provsti  
 
aarup.jpg
vissenbjerg.jpg
karum.jpg
brylle.jpg
kong.jpg
vedtofte.jpg
orsted.jpg
baago.jpg
sonderby.jpg
soby.jpg
haarby.jpg
kerte.jpg
tommerup.jpg
skydebjerg.jpg
verninge.jpg
rorup.jpg
assens.jpg
barlose.jpg
dreslette.jpg
sollested.jpg
flemlose.jpg
holevad.jpg
orte.jpg
glamsbjerg.jpg
helnas.jpg
broholm.jpg
gamtofte.jpg
sandager.jpg
turup.jpg
 
   
     
   
 

Søllested Kirke

Søby Kirke   Søby Kirke

 

Søllested kirkes historie

 

Navnet Søllested.
Ifølge stednavneforskningen er bebyggelser, hvis navn ender på -sted, opstået i perioden 4oo - 6oo e. Kr. Navnets første led er som regel et personnavn. I et dokument fra 1175 staves navnet Syeluerstate.

Vigtige oldtidsfund.


Ved tørvegravning under 2. verdenskrig fandt man i Bukkerup Langmose ca. 200 m. syd for Søllested Kirke et offerfund, bestående af 48 lerkrukker, som indeholdt dyreknogler, et reb og en tøjrepæl. Hvor mange lerkrukker der er gravet op og blandet med tørvemassen, inden Odense Stiftsmuseum fik besked om forholdene, er ikke let at vide. Tingene i lerkrukkerne leder tanken hen på Thors bukke, som kunne slagtes om aftenen og kaldes til live næste morgen. I 1861 fandt man tæt ved Kongsgården i Søllested en stormandsgrav fra vikingetiden. Den indeholdt et rigt udstyr til vogne og ryttere, deriblandt to meget fornemme mankestole af forgyldt bronze.

 

De ældste kirker
De ældste kirker var bygget af træ, og de havde kun to rum, nemlig skibet og koret. Omkring år 1100 begyndte man at bygge kirkemurene af kampesten. Der byggedes en ydermur og en indermur af naturlige kampesten og mellemrummet blev fyldt ud med sten og grus blandet med kalk. Men hjørnestenene var man nødt til at hugge til. Således blev murene meget tykke, hvilket tydeligt ses ved døren og vinduerne. De oprindelige "vinduer" var kun små åbninger, - altså uden glas, - med en rund bue foroven. Også døren var rundbuet.

 

Munkesten
Omkring år 1200 fandt man på at fremstille mursten af brændt ler. Man kaldte dem munkesten, fordi flere munkeordener på den tid brugte dem til at bygge klostre med tilhørende kirker. Murstenene var jo meget lettere at bygge med end kampesten, og det var nok en væsentlig årsag til, at der fra det tidspunkt begyndte en omfattende ændring af vore landsbykirker.

 

Om og tilbygninger

Koret blev forlænget mod øst, og til skibets vestlige ende byggedes tårnet. Formålet med tårnet var vel først og fremmest, at kirkeklokken skulle anbringes højt oppe, så lyden af den kunne nå længst muligt ud over sognet. Men i tilgift fik man med den nederste etage af tårnet en betydelig udvidelse af kirkerummet.
En anden vigtig del af ombygningen var, at der indsattes store vinduer, både i kor, skib og tårn, og det flade træloft blev erstattet af hvælvinger. Det var jo ingen nødvendighed, men hvælvinger virker himmel-stræbende, og så er de virkelig flotte at se på. Derfor gik der mode i sagen. Endelig blev der bygget et våbenhus foran den sydlige indgangsdør.

 

Kirkens ydermur
På kirkens ydermur er det meget let at se forskel på den oprindelige kampestensmur og den middelalderlige teglstensmur. Hvor skibets sydlige mur støder til koret er de oprindelige tilhuggede hjørnesten bevaret, og på kormuren ses tydeligt et tilmuret vindue. Hvor tårnet er bygget til skibets vestlige ende er de oprindelige tilhuggede hjørnesten taget ned og brugt som fundament under tårnet. Ved kirkesyn i 1699 og igen i 1808 beskrives tårnet som meget forfaldent både udvendig og indvendig. Flere hundrede sten måtte udskiftes, især på tårnets sydvestlige hjørne. På dette hjørne er der blevet anbragt to jernankre, som strækker sig over 1 meter på tårnets sydmur, men op til 4 m på vestmuren. Desuden er der på de nævnte mure mange mindre lodret siddende ankre.

 

Kirkens vedligeholdelse
Svend Estridsen, som døde i 1076, havde inddelt Danmark i 8 stifter, som igen deltes i sogne. I 1104 oprettedes ærkebispestolen i Lund. Man må derfor gå ud fra, at de kirkelige myndigheder ikke alene sørgede for bygningen af stenkirkerne, men også for om- og tilbygninger og den senere vedligeholdelse. For at dække udgifterne til kirkens drift indførtes en afgift på al fast ejendom. Denne afgift kaldtes kirketiende; den deltes ligeligt mellem biskop, kirke og præst. Det skal dog tilføjes, at mange herremænd og stormænd skænkede rige gaver til kirken i forventning om, at der til gengæld blev bedt for deres sjæls salighed. Efter reformationen i 1536 blev kongen, dvs. staten, kirkens overhoved. Derefter blev der handlet med kirker som med andre former for fast ejendom. Dette kunne indebære den risiko, at en kirkeejer indkasserede kirketienden, men forsømte kirkens vedligeholdelse. En synsforretning ved Søllested kirke i 1699 kunne tyde på, at det var tilfældet.

 

Synsforretning 1699. ved og udi Sylfuersted Kierche. Referat af Udskrift af Baag-Vends Herreders Tingbog 1698 - 1707, folie 72.
Der opremses mange ting, som i høj grad trænger til reparation. Dertil kommer følgende alvorlige mangler:
Gulvet i kirken skal ganske omlægges.
Trappen op til ringerhuset (udvendig trappe) skal fornyes.
Der mangler loft i våbenhuset.
I tårnhvælvingen er en stor mængde sten forvitrede. 300 sten skal hugges ud og nye sættes i.
På taget skal 150 tagsten udskiftes.
Den søndre side på tårnet skal ganske repareres opad, hvortil behøves 300 mursten.
Alt i alt fremgik det af synsforretningen, at kirken var dårligt vedligeholdt. Søllested kirke kom i 1671 under Skovgaade, som altså i 1699 havde indkasseret 28 års kirketiende. Hvis der intet blev brugt til kirkens vedligeholdelse i den tid, har tiendeindtægten trods den dyre reparation givet et godt overskud.

Synsforretning 1802 og 1804.


I. 1770 kom Søllested kirke under Krengerup. Ved en synsforretning i 1802 blev kirkens tilstand nærmest rost i høje toner. Dog var taget beskadiget af en storm og måtte repareres. I 1804 bemærkes først:
De ved sidste syn udsatte mangler er ikke afhjulpne.


Taget er brøstfældigt overalt
I koret er hvælvingen revnet i sydsiden, og muren er revnet i nordsiden.
Opgangen til tårnet er ganske forfalden og farlig.

 

Synsforretning 1808
Søllested kirke er den af hr. general Rantzaus kirker, som trænger mest til reparation.
a)Sydsiden af tårnet er revnet både udvendig og indvendig.
b)På sydsiden af tårnets tag er en lægte faldet af og 2 rækker tagsten borte.
c) På kirken er taget borte på sydsiden og på nordsiden er mange sten borte.
d) Muren mellem kirken og koret er på sydsiden revnet fra øverst til nederst.
e) Kirkeportens hvælving og lågerne er næsten bortfalden.
f) Bjælkerne, som bærer klokken, er så skrøbelige og forrådnede, at klokken truer med at falde ned.
g) Under taget er mange lægter forfaldne.
h) En bjælke i tårnet er forrådnet formedelst utæt tag.
i) Kirkeport og dør mangler.
k) Kirkegulvet behøver omlægning.

 

Kirkesyn 1809
Søllested kirke var under reparation, som i denne sommer ventes fuldført. Den fremviste i det, som var færdigt, at den vil blive forsvarlig i henseende til murværk, m.v., som næste års synsforretning nærmere vil iagttage.

 

Inventar

Døbefonten er sikkert lige så gammel som den ældste del af kirken. Den øverste kant er firkantet og dekoreret med rankeslyng. Under de 4 hjørner er udhugget et mandshoved. Fagfolk kalder den en romansk granitfont af lillebæltstypen. Lignende døbefonte, findes i adskillige kirker på Vestfyn, bl.a. Vedtofte, Sandager og Holevad. Dåbsfadet er fra omkr. 1660.

 

Altertavlen
Ved en restaurering af kirken omkr. 1960 blev en stor tung altertavle fra 1867 fjernet og erstattet af det smukke krucifiks, som tidligere hang i korbuen. Maleriet fra altertavlen er nu anbragt på korets nordvæg. Af tømmeret fra altertavlen blev der lavet en ny trappe op til prædikestolen.

 

Prædikestolen
Er fra 1575. Den har 3 felter, som hver er indrammet af søjler og buer med forgyldte dekorationer.

 

Alterbordet

Har en lignende udformning som prædikestolen.
Alterstagerne er fra 1650.

 

Alterdugen
Er broderet af Esther Christensen, Kongsgården, og skænket til kirken i 1985.

 

Alterskranken
Alterskranken med knæfald er tegnet og fremstillet af Erik Brandt, som har ladet sig inspirere af buerne på alterbordet. Kortæppet med motivet "Den yndigste rose" er designet af Anne Marie Egemose og vævet i hendes vævestue.

 

Stolestaderne
Er fremstillet o. 1935 af den lokale snedker, Niels Christensen. På de to øverste bænke er gavlene dog bevaret. De er rester af herskabsstol og degnestol fra 1613.

Gravsten.


På tårnets vestmur er indmuret gravstenen over sognepræst Hans Faber og hans hustru, begge døde i 1744.

Kirkerummet.


Fagfolk gør opmærksom på, at skib og kor danner en usædvanlig smuk og harmonisk helhed. For ikke at forstyrre denne harmoni er den gamle, men hensigtsmæssige belysning blevet bevaret. Det samme kan siges om tavlerne, hvorpå salmenumrene skrives med kridt.

 

Opvarmning

Den nævnte harmoni blev dog brudt omkring 1885. Da blev der opstillet en kakkelovn, dvs. en stor, rund og sort tingest, hvilket førte med sig, at der skulle bygges en skorsten, som gennembrød en hvælving på nordvæggen i skibet. Kakkelovnen blev senere afløst af en kalorifere, dvs. en komfurlignende ovn. Den forstyrrede ikke udsigten så meget, men skorstenen kunne ikke undværes. I dag bliver kirken opvarmet af varm luft. Den blæses ind fra et oliefyr, som står i kapellets bagbygning. Da det blev installeret, kunne skorstenen fjernes og hvælvingens oprindelige form genopbygges.

 

Fra harmonium til orgel

Ligesom menigheden måtte klare sig uden varme i kirken indtil 1885, måtte den undvære orgelspil indtil omkr. 1920. Da blev der anskaffet et harmonium, som stod ved nordvæggen tæt ved koret Dette instrument gjorde udmærket fyldest, indtil menighedsrådet omkr. 1970 købte det nuværende orgel af Gelsted kirke.

Gammel dør i våbenhuset. Idet man træder ind i våbenhuset, ser man til venstre en gammel jernbeslået dør fra 1641. Den er forsynet med et solidt og sjældent låsetøj. Denne dør har uden tvivl siddet i kirkens hovedindgang. Nu er den anbragt i en trævæg, som skjuler trappen, der har forbindelse op til tårnet.

Taget.
Sydsiden af koret har blytag, og i 1587 gjaldt det også lidt af korets nordside. Men resten af kirken har tegltag.

Otto Reinholdt, august 2001.

 

Kilde: www.de3kirker.dk/de-3-kirker/soellested-kirke/historie/

 
     
  Provstikontor: Østergade 18, 1. -  5610 Assens – Telefon +45 24 91 23 77