Assens Provsti  
 
vedtofte.jpg
dreslette.jpg
tommerup.jpg
flemlose.jpg
brylle.jpg
assens.jpg
aarup.jpg
vissenbjerg.jpg
kong.jpg
orte.jpg
turup.jpg
holevad.jpg
sandager.jpg
glamsbjerg.jpg
gamtofte.jpg
baago.jpg
orsted.jpg
sonderby.jpg
rorup.jpg
soby.jpg
barlose.jpg
kerte.jpg
skydebjerg.jpg
haarby.jpg
verninge.jpg
broholm.jpg
karum.jpg
sollested.jpg
helnas.jpg
 
   
     
   
 

Turup Kirke

Turup Kirke   Turup Kirke

Kirkebyggeriet begyndte her i Turup som så mange andre steder i 1100-tallet, og slægt efter slægt har siden da bygget til, bygget om, forbedret og forskønnet, hver efter deres formåen, i skiftende tiders stil og smag.

Den oprindelige stenkirke har været en romansk bygning, bestående af kirkeskib med bjælkeloft, et smallere kor og en halvrund apsis. Byggematerialet har dels været tilhugne granitsten, dels marksten.

Sit gotiske udseende fik Turup Kirke i løbet af senmiddelalderen. Kor og apsis er blevet revet ned og kirkeskibet forlænget mod øst, så kirken nu fremtræder som et langhus.

 

De krumhuggede, profilerede sokkel-granitsten fra apsis er blevet genbrugt og ses tydeligt udvendigt i kirkeskibets forlængelse. Også de romanske vinduer er blevet muret til, tydeligst er tilmuringen med munkesten på nordsiden.

 

I samme periode er tårn, trappehus og våbenhus opført i munkesten og indgangen fra syd muret til, som det kan ses udvendigt på muren.

 

Bjælkeloftet er blevet erstattet med hvælvinger og store vinduer er indsat i sydsiden; selve vinduesåbningerne er muret op med almindelige mursten, og senere er indsat støbejernsvinduer, man ved ikke hvornår.

Tårnet og korets østgavl har høje spidsbuede blindinger. På tårnets nordside er blindingerne delvis ødelagt af senere udhugne glamhuller.

 

Kirken er hvidkalket. Tidligere var soklen tjæret, men blev renset af i 1982.

 

Udenfor ved nordmuren er anbragt en påbegyndt eller beskadiget granitdøbefont. Denne havde – måske i århundreder – været indmuret i kirkegårdsdiget vest for indgangen, men blev i 1913 udtaget og nedgravet i jorden i hjørnet mellem skib og våbenhus – det, der nu er ligkapel.

 

Kirken ejedes indtil 1913 af Brahesborg Gods, som på det tidspunkt overlod den til Turup Sogn til selveje.

I 1918 blev indgangen fra våbenhuset lukket og en ny etableret i tårnets vestmur. Tilmuringen af nordindgangen ses i det indvendige murværk.. Det hidtidige våbenhus blev ved denne lejlighed taget i brug som ligkapel.

 

Kirkens inventar

 

Det meste af kirkens inventar er fra renæssancetiden (slutningen af 1500-tallet). Altertavlen har søjlebåret baldakin og maleri. Før 1906 var der på alteret et kors, og  fra 1906 til 2006 et maleri med motivet ”Vandringen til Emmaus”, malet af kunstmaler Anker Lund. Dette billede er nu anbragt på bagsiden af altertavlen.  

 

Altertavlen, udskåret i eg, stammer fra begyndelsen af 1600-tallet. Denne altertavle har afløst en ældre, der omtales i Jakop Madsens visitatsbog fra 1589 som ”gammel med den korsfæstede”.

 

Alterbordet er muret og havde indtil 2006 paneler, som nu er restaureret og opsat i kapellet.

Indtil 1906 var der broderede alterduge, i tidens løb broderet af kvinder i menighedsrådet. To af dem fra henholdsvis 1953 og 1998 samt antipendiet fra 1906 opbevares sammen med historiske oplysninger om deres tilblivelse og sammen med forskellige andre tekstiler i zinkkasse på tårnloftet. Her opbevares også det gamle altertæppe, broderet af kvinder i sognet i 1953/54, med motivet Kristi monogram i midten og drueranker langs kanten, tegnet af sognets daværende førstelærer og degn Frode Lund

Alterstagerne er fra ca. år 1600, den syvarmede lysestage, som efter restaureringen i 2007 ikke længere står fremme, er fra 1936.

 

Kalk og disk er fremstillet i Assens i 1859.

 

Særkalke toges i brug i 1935.

 

Døbefonten, der bærer årstallet 1592, er udskåret i træ som en omvendt krone. Fodstykket er fornyet i 1819. Dåbsfadet er glat messing.  Dåbskanden er anskaffet i 2004 for midler givet som anonym gave til kirken.

Det sen-gotiske korbue-krucifiks med evangelist-symboler fra slutningen af 1400-tallet er ophængt på nordvæggen. Der findes ingen historiske oplysninger om det.

 

Prædikestolen, udskåret i eg, fra 1598 er den såkaldte Gamtofte - type, ophængt i sydsiden. Den har stor lighed med flere andre vestfynske prædikestole. Den består af 4 rigt udskårne felter, adskilt af hjørnehermer, i hvert felt  en evangelist stående i portal med opslået bog og ved hans side det respektive evangelistsymbol. Hvert felt er desuden forsynet med navn og inskription med ord på dansk eller latin fra det pågældende evangelium. Som en slags værksteds-signatur på disse prædikestole bærer alle evangelist-symboler et blækhus.

 

Den firkantede lydhimmel har indskrift: ” Essaias 61”og årstallet 1598.

Kanten på prædikestolen var indtil 1954 polstret med rødt fløjl. Duen er nyere, skåret i forbindelse med restaureringen i 1953/54 af Frode Lund. Indtil da var på Helligåndsduens plads anbragt en elektrisk pære .

I 1909 fik Turup Kirke sit første orgel, bygget af Roerslev-Margaard. Det anbragtes på et allerede eksisterende pulpitur i den vestligste ende af kirkerummet.

 

Dette første orgel med fire stemmer kostede 1200 kr. og var en gave fra Turup Ungdomsforening, der med det for øje i mange år havde spillet dilettant og lagt overskuddet til side til nævnte formål.

I 1974 fik kirken et nyt orgel med seks stemmer, bygget af Jensen og Thomsen i Hillerød.

I 1964 fik kirken sin nuværende belysning.

 

I våbenhuset findes en indsamlingsskål skåret af Frode Lund, motiv : Abraham ofrer Isak.

På væggen til højre hænger en sort tavle, hvor der på bagsiden står: ”Der lyses til Sognestævne ”. Når den malede side vendte ud, vidste kirkegængerne, at sognefoged eller degn efter gudstjenesten ville tage plads ved indgangen for at oplæse officielle bekendtgørelser. Den var i brug indtil ca. 1950

 

 

Klokkerne

 

Kirken har to malmklokker.

Den største har en diameter på 75cm og er støbt i 1622 hos Bernt Bodemann, Lübeck. Den mindste måler 67cm i diameter og støbt i 1759 hos Johan Martin Reiffenstien i København. Den store har inskriptioner på latin og tysk, mens den lille desuden også har på dansk.

 

På siden af den store klokke står:

V. Jørgen Brockenhuus præ positus.

Paulus Envoldivs Pastor.

M

M.H.P.J. kirkeværger,

Anno 1622.

Rundt om skulderen står :

Svergite mortui et venite judicium.

Da Pacem Domino in Diebus nostris.

Berent Bodemann 1622.

Oversat : Rejser jer, I døde, og træder frem for dommen. Giv, O, Herre fred i vore dage.

 

På den lille klokke står:

Soli deo Gloria. Hat mich gegossen

Joh. Mart. Reiffenstien in Copenhagen.

Oversat : Gud alene æren. Har mig gjort J.M.R. i København.

 

Endvidere : Anno 1759 lod Geheime  Conferentraad Herr Christian greve af Rantzau – Ridder til Elefanten – Kammerherre og Stiftsbefalingsmand over Fyens Stift – og Frue Eleonora Hedewig v. Plessen denne Klokke omstøbe til Turup Kirke.

 

Restaureringerne i 1952-1954 og 2006-2007.

 

Kirken er i nyere tid blevet restaureret to gange, i 1953/54 og senest i 2006/07.

 

I 1953 fik kirken sin elektriske opvarmning til afløsning for en kulfyret ovn, som var pladseret over for prædikestolen.  Bænke og andet træværk fik en nærmest okseblodsrød farve efter tidligere at have været egetræsmalet, døbefond og prædikestol nystafferedes med guld og sølv, krucifikset blev malet og stafferet og det før omtalte altertæppe fremstillet.

 

Ved afrensning af vægge og hvælvinger i 2006 fandt man – ligesom i 1953 - antydninger af gamle, ikke bevaringsværdige kalkmalerier, som man lod kalke til igen. Trægulvene under bænkene, som blev etableret i 1904, blev i sydsiden høvlet af og i nordsiden helt fornyet.

 

Krucifiks, altertavle og prædikestol blev istandsat af konservator. Af de gamle paneler, som dels var fra forsiden af alterbordet og dels var de gamle stolegavle opstillet langs væggene i koret (ved restaureringen i 1953/54), blev de mest bevaringsværdige genopstillet i ligkapellet, under trappen til pulpituret og på pulpituret bag orglet og resten præpareret og sat til opbevaring på loftet i tårnet.

Gulvet indenfor alterskranken blev ændret til belægning med klinker, specielt fremstillet og skænket af Vedstårup Teglværk.

 

Alterbilledet er nyt og malet af billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt, som også farvesatte baldakinen over billedet samt prædikestolens lydhimmel, kirkens bænke og øvrige træværk. Billedmotivet fremgår af tekstcitatet under billedet.

På kunstnerens forslag valgte man at lade det gamle stenalter stå frit.

 

----------------000--------------------

Maja Lisa fortæller om alterbilledet:

Motivet i altertavlens maleri kræver enkelthed.

Størstedelen af mine nytestamentlige billeder kredser om handlinger, hvor den opstandne Kristus er til stede.

Først ikke genkendt, som f.eks. i Johannes Evangeliets tre væsentlige øjeblikke, i begyndelsen af det 20. kapitel, hvor Han står frem for Maria Magdalene, senere i kapitlet, hvor Kristus står frem for disciplene og især Thomas, og i begyndelsen af det 21. kapitel vers 4 står der: ”Men da det nu blev morgen stod Jesus ved søbredden, dog vidste disciplene ikke, at det var Jesus”.

 

Det er denne begivenhed, der er begyndelsen til den mangfoldige fangst af fisk fra Tiberiassøen, som jeg har ønsket at at bruge i mit altertavlemotiv: den opstandne Kristus alene ved søbredden, endnu ikke genkendt af disciplene, på vej til at give dem og os sin kærlighedsgave, en handling der giver næring til tro og håb.

Som det fremgår af billedet, har jeg lagt vægt på den horisontale kystlinie og den vertikale skikkelses linie, en korsform som kun i formen henviser til det skete, men hvor i mit alterbillede har lagt korset bag sig.

Kristus spejler sig i søen. Denne enkelthed føler jeg passer ind i kirkens korrums stemning. Derfor er det vigtigt, at alterbordet og skriftfelter er blevet renset og forenklet.

 

Indskriften over alterbilledet ” Han er opstanden, Han lever ” er bevaret ligesom de to andre skriftfelter over den.

 

Ny er indskriften under alterbilledet er citatet fra Johs.21,vers 4.

Farvesætningen kredser omkring grønne nuancer. Søbreddens frodighed, vinbladets farve, olivenbladene og grenenes farver og den danske naturs grønhed.

 

Maja Lisa Engelhardt.

 

----------------000--------------------

To alterduge, der passer til den nye stil, er vævet til kirken af Grethe Nielsen, Kirke Søby.

Motivet har væveren kaldt ”Det store fiskedræt ”, da fisk i samspil med alterbilledets motiv og det gamle kristne symbol indgår i vævemønsteret, ens i de to duge.

----------------000--------------------

 

Grethe Nielsen fortæller om alterdugene:

Maja Lisa Engelhardts smukke og stærke alterbillede forestiller den opstandne Jesus ved Genesaret Sø.

Som indvævet motiv i de 2 alterduge har jeg derfor valgt

Kristussymbolet Fisken.

Fisken er fra gammel tid brugt som et kristent symbol. I de første århundreder efter Kristi fødsel, da den nye tros tilhængere ofte var udsat for forfølgelse, brugtes fisken som gensidigt kendetegn mellem kristne. Årsagen er, at det græske ord for fisk ICHTHYS kan ses som forbogstaverne i :

Iesous Christos Theou(h)yios Sótér Jesus Kristus, Guds søn, frelser.

Væver Grethe Nielsen,Kirke Søby.

----------------000--------------------

Efter restaureringen blev kirken blev taget i brug igen påskedag d. 8.april 2007 ved en festgudstjeneste med biskop Kresten Drejergård. Kunstneren Maja Lisa Engelhardt var til stede.

Turup kirke
Indvendig istandsættelse:

Med baggrund i indledende forundersøgelser, forslag, projektudkast og drøftelser med menighedsrådet, de kirkelige myndigheders og deres tilknyttede konsulenter (Nationalmuseet, Den Kgl. Bygningsinspektør) forelå den endelige godkendelse i marts 2006. Efter pinse, først i juni 2006, blev arbejdet med istandsættelse af kirkerummene påbegyndt.

 

Hovedideen med kirkerummenes istandsættelse var at afhjælpe de bygningsmæssige ”nedslidte” konstruktioner og overflader samt at tilvejebringe et nyt og nutidigt let og smukt kirkerum. Billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt medvirkede hertil og forestod samtidig kirkens nye farvesammensætning og smukke nye alterbillede.

Hovedtrækkene i kirkerummenes istandsættelse omhandlede:

Kirkerummenes hvælv og vægge blev gennemgået, og de mange nyere og ikke længere bæredygtige kalklag blev afrenset i bund; i store områder ind til de middelalderlige kalklag. Herved fremkom en del farvespor fra oprindelige dekorationer og symboler fra kirkens første år som videkors. På korets østvæg fremkom spor af tidligere sortblå draperi malet direkte på den kalkede bund, regnes fra omkring 1700- tallet.

 

Mange års fugtdannelse af hvælvet i tårnfaget havde medført relative store saltophobninger i teglkonstruktionen, herved løsner kalklagene og yderste del af teglstenen sig, dette medførte stort set fuld afrensning af kalken i tårnfagets hvælvkonstruktion.

 

Markante synlige lodrette revner i korets vægge og vide

re op i hvælvet er sikret med konstruktiv wire-opspænding af konstruktionerne i hvælvfaget og koret.

Revner og skader blev repareret med kalkmørtel og nykalkning blev udført med vellagret læsket kalk, de første gange med kalk lagret 3 – 5 år og sidste gang med kalk lagret 10 – 15 år. En sådan fremgangsmåde giver meget stærk overflade og stort set ingen afsmitning, og jo længere lagringen har været i gang, des blødere udtryk får hvidtningen.

 

Korets panelkonstruktion på ydervæggene blev nedtaget, panelerne var udført med de tidligere bænkgavle og nye enheder udformet som disse. Efter grundig drøftelse med Nationalmuseet og Den Kgl. Bygningsinspektør blev der givet tilladelse til, at panelerne blev fjernet, mod at de ældste og originale gavle forblev i kirkerummet. De er efterfølgende opsat på pulpituret og ved opgangen til pulpituret.

 

Lignende sagsgang medvirkede til, at alterbordets panel blev nedtaget og nu opsat i kirkens kapel. Herved er kirkens gamle murede alterbord nu synligt og står smukt til renæssancealtertavlen med Maja Lisa Engelhardts nye alterbillede. Det nu fremdragne alterbord kan være opmuret i forbindelse med kirkebygningens ændring i den senere middelalder. Her blev kirkens oprindelige apsis nedrevet og koret udvidet, overskydende sten herfra kan være dem, der i dag ses i alterbordet.

 

Det tidligere tæppe bag knæfaldet blev aftaget og nyt gulv i gule teglsten er lagt, teglstenene er vederlagsfrit leveret fra Vedstaarup Teglværk.

 

Kirkens bænke, pulpitur og orgel mv. er nymalet i Maja Lisa Engelhardts fine farvevalg. Med baggrund i de kalkede overfladers struktur blev der anvendt gammeldags linoliebaseret oliemaling. Oliemalingens let og fine stribede overflade står smukt til kirkens grove gamle kalkede vægge og hvælv.

 

Konservator Bent Jacobsen gennemgik det historiske inventar og udførte enkelte farvereparationer. Det tidligere alterbillede blev let istandsat og monteret på bagsiden af altertavlen, hvor det nu er tilgængeligt.

Arkitekt MAA Bendt Longmose Jakobsen

Ryslinge d. 2.april 2010

 
     
  Provstikontor: Østergade 18, 1. -  5610 Assens – Telefon +45 24 91 23 77